Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

25. april | 19:00 21:00

Kærlighedsbegrebet er udfordret i disse år. Til trods for skilsmissestatistikkerne håber vi stadig på at leve lykkeligt sammen til vores dages ende. Så hvorfor lykkes det ikke rigtig for os?

Denne aften udfordrer Jytte Vikkelsøe vores forestillinger om forelskelse, romantik og kærlighed, når hun kortlægger, hvorfor vi aldrig forelsker os i den forkerte, og hvorfor vejen til det kærlighedsliv, vi så inderligt længes efter, altid går gennem vores mest fastlåste parforholdskonflikter.

I hendes banebrydende bog Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte (2017) er en af de mest overraskende konklusioner, at de uoverensstemmelser, der senere ødelægger selv de bedste parforhold, er bygget ind i forelskelsen helt fra begyndelsen. Du falder kun for et menneske, der i sin personlighedsstruktur bærer kimen til konflikt med netop dig i sig.

Så kom og få en helt ny forståelse af kærlighedens forunderlige, livgivende væsen og funktion, så parforholdet kan leve og blomstre – hvem ved … måske helt til døden jer skiller.

Om Jytte Vikkelsøe:
Jytte Vikkelsøe er forfatter og ph.d. i socialpsykologi med speciale i procesorienteret psykologi og har boet knap 20 år i USA.

Her arbejdede hun med individuelle og parforholdsproblematikker i sin private praksis og som international træner, konsulent, kursusleder, foredragsholder og supervisor i USA, Europa, Australien, New Zealand, Rusland og Asien.

Hun har deltaget i mange radio- og tv-programmer, bl.a. som ekspert i flere af DR2’s Temalørdage, såsom »Mor er den værste i verden« og »Hurra for krisen i parforholdet«, og i Sara Bros ugentlige DR-podcast »Hjerteflimmer for voksne«.

For første gang i Holstebro kan du nu opleve Jytte Vikkelsøe og hendes populære foredrag. Der bliver rift om pladserne, som til alle andre af Jyttes foredrag, så køb billet i god tid.

kr.249

Borbjerg-Hvam Kultur & Fritidscenter

Hvamvej 84
Holstebro, 7500 Danmark
+ Google Maps
50510617