Kvinde kend dig selv med Maria Langbak
12. november | 19:00 – 20:45
Kvinde kend dig selv
Dette foredrag er en invitation til at forstå din krop på en ny måde.
Til at genopdage forbindelsen mellem krop, sind og liv.
Og til at udvikle et mere kærligt og nuanceret blik på dine hormoner og de signaler, de sender.
Maria vil folde de tanker og indsigter ud, som bogen “Kvinde kend dig selv” bygger på.
Målet er at igangsætte en ny fortælling om kroppen og kønshormonerne. En fortælling om, at hormonerne hele livet arbejder for os – og med os. At de fungerer som kroppens egen termostat, der tidligt hvisker, når livet ikke leves i overensstemmelse med vores biologi – eller med den, vi dybest set er.
For sandheden er, at vi kvinder på én og samme tid er underlagt hormonernes svingninger – og samtidig former hormonerne sig efter det miljø de lever i. Et miljø. der skabes af fysiske, psykiske, emotionelle og sociale påvirkninger. Af livet – og ikke mindst af det perspektiv, det mødes med.
Vi kommer blandt andet omkring menstruationscyklussen og den store overgang – menopausen – og hvordan hormonernes skift gennem livet kan forstås som en meningsfuld del af kvindernes natur.
Foredraget bevæger sig særligt omkring tre essentielle temaer: Ær din cykliske natur, nær dine basale behov og vær den, du er.
Om Maria Langbak
Maria er en helhedsorienteret læge med en baggrund som speciallæge i almen medicin, heilpraktiker og akupunktør. En vidende og erfaren kvinde, der med sin tilgang også er brobygger mellem det konventionelle sundhedssystem og den mere holistiske tilgang.
Læs meget mere om Maria og hendes private praksis i Århus på naturlægen.com.
Foredraget er for dig, der ønsker en dybere forståelse af kroppen og et samarbejdende forhold til de hormoner, der følger os gennem hele livet.